Som velgørende organisation kan man vælge mellem tre forskellige gateways til indløsning af kortbetalinger og enkeltdonationer på MobilePay: ePay, QuickPay og NetsEasy. Men hvad er forskellen på de tre?

Der er fordele og ulemper ved alle løsninger. Denne artikel forsøger at give dig et overblik, så du selv kan vurdere, hvad der giver mening for jeres organisation og donorer.

Indløser, gateway – hvad er hvad?

En indløsningsaftale er det, som sikrer at pengene kan udbetales til jeres konto. Det er altså den aftale, som sikrer at pengene lander hos jer.

En gateway er den software, som teknisk trækker pengene fra donors konto. Det svarer til selve terminalen i Netto, altså der hvor oplysninger indtastes og donor godkender transaktionen.
NetsEasy kan fungere både som indløser og gateway, mens ePay og QuickPay kræver en separat indløsningsaftale.

Pris

Lad os starte med det mest oplagte: Prisen. Vi opdaterer løbende oversigten over transaktionsomkostninger for de forskellige betalingsmidler, som du kan orientere dig i.

Du skal være opmærksom på, at dette er vejledende priser. Den endelige pris afhænger af antallet transaktioner, og du skal derfor altid bede om et konkret tilbud fra den enkelte gateway.

Bogføring

Hver indløser håndterer data forskelligt, og hvert betalingsmiddel (Betalingsservice, kort osv) har deres egne regler for udbetaling. Derfor kan din bogfører godt have en holdning til, hvilken løsning I vælger.

Vi kan hjælpe til en vis grad, da vi har erfaring med bogføring af alle tre løsninger. 

Betalingsflow

Endelig er der forskel på selve betalingsflowet for de forskellige gateways. Her taler vi om den del af donationen, som sker efter formularen i OnlineFundraising er udfyldt. Altså fra dét øjeblik, hvor donor har afgivet personoplysninger, valgt beløb & betalingsmiddel og klikker videre.
I det følgende kan du se flowet for de tre gateways, illustreret både på mobil og desktop, og hvor betalingen foregår på henholdsvis kort og MobilePay Online (enkeltdonationer).

ePay (Bambora som indløser)

ePay mobil